Tuesday, November 29, 2011

Thanksgiving med 'familien'

Den fjerde torsdag i november fejres der Thanksgiving i USA. Da vi havde mange fridage i træk havde vi egentligt planlagt at vi ville leje en bil og køre en tur nordpå. Emil havde tirsdag kontaktet Diane Duus, hans fars kusine som bor i LA. Vi havde egentlig tænkt os at vi kunne køre forbi dem og møde dem engang in december når vi er færdig på uni. Men da Diane fandt ud af at Emil var ægte nok og at han forsøgte at fuppe hende, blev vi straks invitetet til at komme op til dem og holde thanksgiving. Da dagene omkring Thanksgiving er de travleste rejsedage på året, var det lidt af et problem for os at komme op til LA. Da vi fortalte det til Diane insisterede hun på at hendes døtre (Emils grandkusiner) sagtens kunne komme ned og hente os. Så de to tøser hoppede i bilen onsdag eftermiddag og brugte tre timer på motorvejen ned for at hent os, og tre timer på at bringe os til Arcadia i LA. 


Da vi ankom mødte vi Diane, som viste os rundt i deres lille hus. Det var sjovt at se et hus være  indrettet med danske ting. Der var Royal Copenhagen figurer, billeder med bondegårde og først og fremmest var der rygbrød i køleskabet. Diane taler rigtig godt dansk, især taget i betragtning af at hun har lært det af sine forældre og ikke har tilbragt meget tid i Danmark. 
Torsdag stod vi lidt sent op og hyggede med familien og alle dyrene. Kl. 15.30 kørte vi til Valencia hvor Dianes bror bor. Her stod den på Thanksgiving dinner med alt hvad dertil hører. 


Emma havde lavet cake pop (kage på pind) i form af små kalkuner

Ankommet til Donald og Kathys hjem. I køkkenet bliver der set fodbold og selvfølgelig lavet  dejlig Thanksgiving dinner

Der var tid til et lille familiebillede. Fra venstre: Donald, Emil, mig og Diane. 

Emil nåede at tage et billed af det fine bord inden vi satte os til

Familiebillede af den nye generation. Fra venstre: Megan, James, Emma, Elisa, Josh, mig og Emil

Dejlig fin og gylden kalkun og lækker lækker stuffing. Kathy har slidt i køkkenet det meste af dagen

Kalkunen tømmes for stuffing
Til Thanksgiving middagen fik vi: Kalkun, kartoffelmos, grønne bønner i hvid sovs, sovs, stuffing, candied yams, agurkesalat, tranebærkompot og brød. Til dessert var der: pumpkin pie, apple pie og pecan pie. Jeg fik et stykke pumpkin pie, det smager ret meget af brunkager. 


Fredag kørte Diane og Emma os rundt i LA. Vi kørte til Griffith Park, hvor der er en rigtig god udsigt over hele byen og af Hollywood-skiltet. Derefter kørte vi en tur gennem Hollywood Boulevard og downtown LA. 


Hollywood skiltet




Jeg, Emma og Diane nyder udsigten


Udsigt ind over Down Town LA

Desværre var der lidt smoggy





Mig og Einstien i observatoriet i Griffith Park







Occupy LA
Afstande til LA's søsterbyer

No comments:

Post a Comment